Hvorfor er jeg så utmattet og har disse smertene? Jeg er bare tretti år!
A Very Potter Musical Act 1 Part 12
➡ ♥♥♥ Link: Hvorfor er jeg så trøtt hele tiden
➡ ♥♥♥ Link: https://dating18plus.ru/Joann1992
Den anden opdagelse om Serotonin Den anden interessante opdagelse er, at nogle mennesker er særligt følsomme overfor Serotonin niveauet i hjernen. Denne kirtel betegnes også som hjernens ur og hører til i den del af hjernen, som hedder Hypothalamus, som er beliggende midt i hjernen. Nå kan du se på jernlagrene dine, når du får dette prøvesvaret, og hvis du mangler jern så må du begynne å ta det.
Fjellheim tror at man bruker unødvendig energi på å prøve å sjonglere og gjøre mange ting på en gang. Det er langt fra slik at lavt stoffskifte er den eneste eller vanligste grunnen til å være trøtt.
Tretthet - årsaker og løsninger - Hvertfall, etter at jeg kom hjem fikk jeg gjort både historie og mattelekse før jeg duppet av.
Al energi forlader dig fuldstændig og efterlader dig måske endda svimmel eller i hvert fald tung, ugidelig og utilpas. Måske genkender du ikke trætheden på alle disse punkter , men måske på nogle af dem. Måske er du bare lige træt, når du vågner om morgenen som da du gik i seng om aftenen? Måske er du bare for træt til at gøre andet end det allermest nødvendige, så der slet ikke bliver energi til oplevelser og hygge med din partner, familie eller venner? Måske har tanken strejfet dig, om det er sådan resten af dit liv vil være, om det var alt, hvad livet kunne tilbyde dig, om du overhovedet slår til som menneske, som partner, forælder eller ven. Måske bekymrer du dig, om du nogensinde får energien igen og slipper af med trætheden, så du igen kan få dig et liv, igen kan huske mere end et splitsekund frem og tilbage i tiden. Måske drømmer du dig tilbage til, dengang du både kunne huske og koncentrere dig uden anstrengelser. Til dengang hvor du rent faktisk havde energi til at motionere kroppen og vedligeholde bare en lille smule kondition og muskelmasse. Dengang du havde et liv! Måske overvældes du af følelser, når trætheden er størst? Ikke bare af dårligt humør, men af vrede og irritation over at være træt hele tiden. Men også følelsen af ikke at slå til, være trist, opgivende, magtesløs, og svag. Måske har du endda haft følelsen af, at det var lettere bare at give op. Al denne frustration og afmagt giver dig måske endda lyst til at isolere dig og bare være alene. Måske skammer du dig over, hvordan du har det og over at være træt hele tiden? Måske breder panikken sig i kroppen på dig, så snart trætheden melder sig på et tidspunkt, hvor den absolut helst skulle holde sig laaangt væk. Måske forstyrrer smerter eller uro i kroppen dig. Uanset, ønsker du måske noget så ydmygt som en enkelt nats søvn og dermed at vågne op og føle dig udhvilet. Måske ønsker du at få nogle gode søvnvaner, så middagsluren ikke stjæler muligheden for den godgørende nattesøvn. Måske ønsker du at ændre din tankegang, så tankerne ikke kredser om træthed, at være træt hele tiden eller din mangel på energi. Måske kunne det bare være så skønt at have energi til bare lidt mere og derpå lidt mere og så lige lidt mere igen? Gradvist slippe af med trætheden og få energi til at leve dit liv igen? Jeg har været der — lige der i alt det, jeg lige har beskrevet for dig. Og jeg kom ud af det. Lige til at brække sig af ikke! Du skal nok få at vide, hvad jeg har gjort for at slippe af med trætheden, men først vil jeg lige fortælle dig lidt om, hvad træthed er sådan set fra den naturvidenskabelige vinkel. Hvad er træthed sådan naturvidenskabeligt set? Egentlig er træthed en helt naturlig tilstand i kroppen, som er til stede på relativt bestemte tidspunker i løbet af døgnet. Der er to faktorer, som styrer vores søvnbehov og dermed vores træthed. Den ene er døgnrytmen og den anden er søvnpresset, som egentlig kan forstås som træthed. Søvnpresset Søvnpresset, som vi almindelige dødelige kender som tiltagende træthed enten i løbet af dagen eller i løbet af en længere periode, skyldes en ophobning af signalstoffet Adenosin i hjernevindingerne. Adenosin er et signalstof, som har indflydelse på vores hjerterytme og er derfor vigtigt i kroppen. Det ophober sig dog i vores hjerne i de vågne timer og nedbrydes, når vi sover. Den kan opleves som en slags forgiftning af hjernen, når den ophobes og derved opleves træthed. Så snart søvnen indfinder sig begynder nedbrydningen af Adenosin. Får man tilstrækkeligt med søvn bliver al Adenosin nedbrudt, men får man ikke nok søvn, vil der være en rest tilbage og denne rest vil betyde, at man føler sig træt om morgenen efter at have sovet. Døgnrytmen Døgnrytmen er med til at styre, hvornår man er træt. Døgnrytmen kaldes også det cirkadiske system eller den cirkadiske rytme. Denne teori er fremsat af døgnrytme-forskeren Franz Halberg fra University of Minnesota. Døgnrytmen fungerer som en form for indre ur. Der skifter i løbet af døgnet og i samklang med naturens rytmer som fx dagen og solen, natten og månen og selvfølgelig også med årstidernes skiften. Døgnrytmen styres af en kirtel i hjernen kaldet suprachiasmatiske kerne. Denne kirtel betegnes også som hjernens ur og hører til i den del af hjernen, som hedder Hypothalamus, som er beliggende midt i hjernen. Hjernens ur er dog det overordnede ur, som styrer døgnrytmen. Da denne rytme ikke er på præcist 24 timer, justeres den dagligt. Justering af døgnrytmen Den væsentligste kilde til justering af døgnrytmen er lys. Vekselvirkningen mellem lys og mørke aktiverer produktionen af hormonet Melatonin. Melatonin er et hormon, som dannes, når mørket sænker sig og fremkalder søvnbehovet og trætheden. Det dannes i hjernen og i nethinden i øjet. Melatonin er også det hormon, der er ansvarligt for kroppens foryngelse og reparation i løbet af natten, ifølge traditionel kinesisk medicin. Når mørket sænker sig til aften og nat øges melatoninproduktionen og fremkalder øget søvnbehov. Desværre starter denne produktion ikke, hvis man udsættes for kunstigt lys. I den vestlige verden er vi oftest kun omgivet af mørke i ca. Hvis vi sover med lyset tændt kan det få Melatonin produktionen til at falde eller standse helt så vi har svært ved at sove. Det er dog kun det blå lys, som forstyrrer Melatoninproduktionen. For at man kan nå at producere nok Melatonin til at sove, bør man undgå dette lys ca. Det kan man fx gøre ved at slukke al kunstigt lys og alle skærme ca. Søvnbrillens glas blokerer det blå lysspekter, således at Melatonin produktionen ikke forstyrres. Disse briller kan også bruges for at mindske gener ved jetlag. Du kan læse mere om søvnbriller. Vores indre ur styrer mere end vi tror I tidligere tider, hvor vi mennesker selv skulle skaffe føde ved at jage og her taler jeg ikke om at jage gode tilbud efter ugereklamerne, men om at jage og nedkæmpe et bytte. Da var årstiderne en naturlig del af vores livs- og døgnrytme. Foråret derimod betyder længere lyspåvirkning og derfor begynder vi at vågne op og få mere energi og mod på det hele igen. Motion Motion nævnes igen og igen som en hjælp til bedre søvn og mindre træthed. Når vi motionerer udskilles signalstoffet Serotonin. Det hjælper os med at holde os igang og aktive. Når musklerne aktiveres i forbindelse med motion, udløser det Serotonin i hjernen. Serotonin er et signalstof som også påvirker humøret positivt. Den ene opdagelse om Serotonin Forskere har dog gjort to meget interessante opdagelser. Den ene er, at udmattelse og dermed træthed man skyldes en overflod af Serotonin. Det viser sig ved mennesker, som fx i forbindelse med motion presser sig hårdt — det kan fx være ved en marathon — hvor de går i står lige før mål. Denne træthed rammer ikke musklerne men hjernen og nerverne, så man ikke kan fortsætte. Serotonin fungerer altså både som en speeder og som en bremse. Den anden opdagelse om Serotonin Den anden interessante opdagelse er, at nogle mennesker er særligt følsomme overfor Serotonin niveauet i hjernen. Det betyder, at de hurtigere end andre reagerer på forandringer i niveauet. Stress defineret som en længerevarende belastning af kroppen og hjernen fører til, at hjernen skrumper og ikke genopbygger sig så godt. Fald i Serotonin niveauet kan føre til triste tanker og decideret depression. Personer, som er særligt følsomme overfor Serotonin vil være særligt sårbare overfor at udvikle depression og søvnløshed. Serotonin har direkte indlydelse på søvnen og dermed på træthed Serotonin har stor indflydelse på produktionen af Melatonin. Pinealkirtlen i hjernen omdanner en aminosyre kaldet Tryptofan til Serotonin, som igen omdannes til Melatonin. Melatonin opbevares ikke i kroppen. Derfor er den daglige produktion så vigtig for vores helbred og velbefindende. Melatonin produktionen er højest mellem kl. Da er det op til 5-10 gang højere end om dagen. Om morgenen når det begynder at blive lyst igen, sendes signal til Pinealkirtlen om at producere Serotonin, som får os til at vågne. Serotonin og træthed Konklusionen må være, at hvis man har svært ved at sove og har haft det længe, så kan det have stresset kroppen så man er overbelastet. Derved påvirkes Serotonin produktion og reaktion så man kan opleve træthed og udmattelse. Hvis man samtidig er følsom overfor Serotonin niveauet vil humøret påvirkes. Hvad virker, når man er træt hele tiden? Alle eksperter og alle andre har massevis af gode råd til bedre søvn og til at komme af med træthed. Nogle af dem er ok og resten virkede ikke for mit vedkommende. Døgnrytme For mig hjalp det rigtig meget at holde faste sengetider — det vil sige, at jeg gik i seng ved samme tid hver dag og stod op på samme tid hver dag. Jeg begyndte at lave en fast struktur. Jeg var sygemeldt med stress og skulle jo ikke noget om dagen. Gå alt for sent i seng, fordi man håber at man så for pokker er træt nok til at sove hele natten, men nej. Selvom trætheden oftest føltes som en regulær fjende, der inderligt ønskede at gøre mit liv til et levende helvede på Jorden, så var min største fjende ikke trætheden og de fysiske reaktioner i kroppen som følge af den, derfor afprøvede jeg ikke hverken søvnbriller eller Melatonin. Jeg var udmærket klar over, hvor hunden var begravet i min situation. Jeg var min egen største fjende! Eller rettere mit sind, mine tanker var! Stressrespons — min årsag til træthed Der findes grundliggende to typer stress; den kortvarige og den langvarige stress. Jeg kalder den kortvarige for stressresponsen. Det er den helt naturlige stress, som opstår når man har behov for at yde en særlig kraftpræstation fx en eksamen, et projekt med en deadline eller lignende. Det kan sammenlignes med dyr i naturens behov for flugt eller kamp med en fjende. Denne form for stress er helt naturlig og i sig selv ikke et problem. Kortvarig stress — stressresponsen Den kan synliggøres ved eksemplet fra dyrenes verden. Når en gazelle opdager en løve på jagt, har den tre instinktive reaktioner; kæmp, flygt eller frys. Alt imens den er i sit alarmberedskab, banker stresshormoner rundt i kroppen. Disse stresshormoner skal gøre det muligt for den at præstere en enorm kraftpræstation. Hvis gazellen vælger at flygte har den brug for stresshormoner til at få musklerne til at arbejde intensivt med at flygte, hvis gazellen vælger at kæmpe skal de bruges til dette. Hvis gazellen vælger at fryse forbliver stresshormonerne i kroppen, alt imens gazellen står musestille og venter på, at faren driver over. Hvis løven fortsætter sin vandring og faren dermed driver over, vil man kunne se gazellen ryste sig kort og meget intenst. Det gør den instinktivt for at fjerne stresshormonerne fra muskelvævet. Dette beskrives rigtig godt i Peter Levines bog Væk tigeren. Den kortvarige stress behøver ikke at være et problem. Den hjælper os tit igennem krævende tider som eksamener, projekter med deadline osv. Den kortvarige stress bliver kun porblematisk, hvis den forbliver i systemet og dermed går over til at være langvarig stressbelastning. Langvarig stress Den langvarige stress er stress, som har været til stede i en periode på uger eller måneder. På den tid, vil kroppen belastes af stressresponsen med mange forskellige symptomer til følge. Vores nervesystem det autonome er baseret på en vekselvirkning imellem to styrende dele: det sympatiske og det parasympatiske. Du kender sikkert til at have været til træning og give den bare en lille ekstra skalle. Bagefter er man træt og måske er kroppen øm og man vil bare slappe af. Hvis vi er i en stressrespons, får vores krop ikke den nødvendige tid til at fordøje, hvorfor vi vil tage på. Mange har prøvet at blive forkølet hver gang de får fri til ferie — det er faktisk et tegn på, at kroppen har været belastet lidt mere end godt er. Det betyder blot en for stor belastning over for lang en periode. Når man er træt hele tiden tyder det på, at søvnen ikke er tilstrækkelig i kvalitet eller mængde til at rense hjernen for Adenosin og kroppen for affaldsstoffer, få et balanceret stofskifte samt afstresse sind og følelser. Når motionen gør det værre?! Vi bliver tudet ørerne fulde med, at motion hjælper mod træthed. Heldigvis er flere og flere begyndt at få øjnene op for, at det kun er en delvis sandhed. Det er nemlig ikke en hvilken som helst form for motion, der vil hjælpe. Den form for motion, som får pulsen op og aktiverer en reaktion i kroppen, der svarer til stressresponsen, kan overbelaste kroppen. Den reaktion, som nogle oplever ved pludselig udmattelse. Den motion, som er gavnlig, når man er træt hele tiden og er i stressrespons er motion, som fremmer et skift til det parasympatiske nervesystem. Det sker i yoga og Qigong. Motion som nærmere er mindfulness i bevægelse er effektivt til at afspænde, udstrække og styrke kroppen og samtidig skabe ro i sindet. Samlet bringes der balance både fysiologisk, følelsesmæssigt og tankemæssigt. Hvad gør man så for ikke at være træt hele tiden? Hvis trætheden skyldes et overaktivt sympatisk nervesystem, er det faktisk ganske enkelt. Valg 1 Det valg, som er fuldstændigt afgørende at træffe er: Hvis du gør som du plejer, så får du de resultater, som du plejer at få. Det var faktisk en indsigt, jeg fik en morgen, hvor jeg sad og havde frygtelig ondt af mig selv og smågræd lidt. Og så kom jeg i tanke om ovenstående. Og så fik jeg lavet min morgen-Qigong! For mig var løsningen til at starte med noget så simpelt som 5-10 minutters Qigong 1-3 gange dagligt lagt helt fast på bestemte tidspunkter, så jeg ikke skulle til at beslutte, om det var nu eller om lidt. Næ, jeg satte min telefons vækkeur til at ringe og så var det bare igang. Valg 2 Gør det let og enkelt! Start med den letteste øvelse til at skifte fra det sympatiske til det parasympatiske nervesystem — dit Qigong åndedræt. Du har altid dit åndedræt i nærheden — ellers ville du formentlig ikke læse denne tekst lige nu. Og det at lære at trække vejret har været den allervigtigste øvelse for mig til at standse stressrespons og alt for mange trælse tanker der bare fodrede min stress. Når man trækker vejret i Qigong åndedrættet aktiveres mellemgulvsmusklen Diafragma. Den adskiller lunger fra maveområdet og ligger i underkanten af ribbenskanten mod maveområdet. Der sendes ikke længere stresshormoner ud i blodbanen og det autonome nervesystem foretager et skift fra den sympatiske del til det parasympatiske del. Qigong åndedrættet er desuden den hurtigste vej ind i kroppen og ind i nuet. Det bliver derved meget lettere at være nærværende. Når man er nærværende er man langt mere rolig og det afstresser krop og sind. For at træne evnen til nærvær kan man holde fokus på åndedrættet og lægge mærke til hvordan maven bevæger sig udad på indånding og tilbage mod rygsøjlen på udånding. Hver gang man opdager, at tankerne vandrer flytter man venligt sit fokus tilbage til åndedrættet. Koncentrationsevnen er som en slap muskel, der langsomt, nænsomt og venligt skal genoptrænes. Du kan gøre øvelsen her sammen med mig: De to valg jeg nævner er alfa og omega for at kunne få en bedre søvn, så du ikke er træt hele tiden. For nogle vil det langt fra være nok at lave Qigong åndedrættet og det var det heller ikke for mig. Men det er en rigtig god og effektive bremse af stressresponsen, så man ikke behøver at lade sig vælte, når man af den ene eller anden årsag bliver presset. Jeg bruger Qigong åndedrættet bevidst mange gange i løbet af dagen — det er blevet en god vane, hvor jeg kan holde en bedre balance i mit liv. I den tid jeg har brugt på at blive rask efter stress har Qigong været mit vigtigste redskab. Jeg har især haft glæde af serien Shibashi, som var den første. Den er faktisk skabt til at få vores nervesystem til at skifte til den parasympatiske del. Det er 18 øvelser, som både er komplet kropstræning af hele kroppen og som også bringer ro i sindet tankerne og i følelsen af at kunne slappe af og tillade roen at sænke sig indeni. Du kan læse mere om den og gøre et par øvelser med mig Mit største problem har været tanker præget af frygt, angst og katastrofe. Og disse tanker var der rigtig meget tid til at tænke, når jeg vågnede om natten. Jeg havde konstant en forventning om, at noget forfærdeligt ville ske og det bragte mig i en konstant stress. Qigong har lært mig at være i nuet og at skabe ro. Det er her jeg stille og roligt kommer ned i tempo, får trukket vejret, skriftet til det parasympatiske nervesystem og begynder at mærke roen og dermed ændrer karakteren af mine tanker sig også. Fra at være frygtfyldte og hektiske får jeg ro og begynder at føle indre glæde og mildhed og tillid til at alt er godt nok, det hele skal nok gå godt. Shibashi serien er en af de bedste til at skabe den ro, indre glæde og tillid. Jeg har virkeligt fået genoptrænet min evne til at holde mit fokus og koncentrere mig. Det betyder, at når katastrofetankerne begynder at melde sig så gør jeg Qigong åndedrættet og nogle af de andre Qigong øvelser, som hjælpe mig med at flytte fokus fra tankernes selvsving til at mærke kroppen og få ro på. Jeg vælger bevidst at gøre det, som får mig til at have det godt — og jeg er slet ikke træt mere, men sover fantastisk. Det ønsker jeg for dig også. Meld dig til mit nyhedsbrev og få tre Qigongøvelser, der dæmper stress og giver energi. Du kan tilmelde dig under billedet. Kærlig hilsen Vibeke — og træk nu vejret!